Nyheder

Nyheder i Skødstrup Lægepraksis vil løbende blive lagt op her på siden.

Nyt dokumentationsværktøj i Skødstrup Lægepraksis

04.06.2025

Som led i den løbende udvikling af arbejdsgange og dokumentationspraksis er enkelte læger i Skødstrup Lægepraksis begyndt at anvende et transskriptionsværktøj under visse konsultationer. Formålet er at understøtte en mere præcis journalføring og samtidig give behandleren bedre mulighed for at fokusere på patienten under samtalen.

Værktøjet fungerer ved, at samtalen opfanges af en mikrofon og transskriberes i realtid. Det er vigtigt at understrege, at der aldrig gemmes en komplet lydoptagelse – lydfilerne slettes med det samme, og al databehandling sker med høj respekt for patientens privatliv og i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.

Hvis du ikke ønsker, at der benyttes lyd under din konsultation, kan du til enhver tid frabede dig dette ved at informere behandleren.

Læs mere om værktøjet og datasikkerheden her: http://www.noteless.dk/sikkerhed

ALLERGISÆSON

20.02.2025

Hvis du døjer med allergisymptomer f.eks. på grund af pollen, er det en god idé at komme symptomerne i forkøbet allerede i marts måned og dermed begrænse bruget af antihistaminer under pollensæsonen.
Ved brug af Kortison næsespray allerede i marts måned, kan du gøre kroppen modstandsdygtig overfor eksempelvis pollen. Dette er pga. den langtidsvirkende effekt kortison har, modsat allergitabletter der kun virker midlertidigt.
Det er vigtigt man tager Kortison næsespray regelmæssigt for optimal effekt.
Hvis du før har fået recept på Kortison næsespray (Nasonex eller Avamys) kan du fornye recepten via selvbetjening.
Kontakt lægehuset hvis du plejer at få allergi og vi kan sammen drøfte den bedste løsning for dig.

Dagens pollental: https://www.astma-allergi.dk/dagens-pollental/

 

Videokonsultationer

20.02.2025

I Skødstrup lægepraksis tilbyder vi videokonsultation ved læge eller sygeplejerske. Videokonsultation er et alternativ til den almindelige “fysiske konsultation”, og kan i de fleste tilfælde vælges, når du ikke skal undersøges fysisk.

Du kan bestille tiden i selvbetjeningen under “Tidsbestilling”. Aftaletypen hedder “Videokonsultation”. Du er også velkommen til at ringe for tidsbestilling.

 

Overblikskonsultation

 

27.04.2023

 

Denne praksis deltager i et landsdækkende kvalitets- og forskningsprojekt for at forbedre behandlingen for mennesker med flere kroniske sygdomme. Hvis du har kronisk sygdom, kan du derfor opleve at blive kontaktet af projektet med et spørgeskema fra Københavns Universitet i eBoks. Det er helt frivilligt om du vil svare. Projektets hjemmeside: https://overblikskonsultation.ku.dk/

Der er herefter ikke flere nyheder at læse

Hjem

Ring op

Kontakt os