Værdigrundlag

Vi ønsker at være det naturlige sundhedscenter for borgere i lokalområdet.

  • Vi skal være vore patienter til hjælp, trøst og lindring i krise, sorg og sygdom.
  • Vi vil tilbyde vores patienter udredning, behandling og opfølgning af høj faglig kvalitet.
  • Vi anser sundhedsfremme og forebyggelse som en væsentlig del af vores arbejde.
  • Mødet mellem patient og sundhedsperson i lægepraksis skal ske i gensidig respekt.

Vores lægepraksis skal have gode fysiske rammer for såvel patienter som personale.
For at fremme ovennævnte formål forpligter alle læger og medarbejdere sig til fortsat at følge den praktiske og teoretiske udvikling indenfor faget Almen Medicin ved deltagelse i kurser, kritisk læsning af litteratur og efteruddannelse på anden vis.

Lægerne forpligter sig til, at praksis kontinuerligt deltager i kvalitetsvurdering og udvikling dels af strukturen og organisationen i praksis, dels af udrednings-, behandlings- og opfølgningsprincipperne for faget.

Vi mener, at arbejdsglæde og muligheden for personlig udvikling er en forudsætning for at kunne tilbyde vores patienter høj service og høj lægefaglighed.

Praksisdeklaration

I Skødstrup Lægepraksis modtager vi ikke besøg fra medicinalindustriens salgsrepræsentanter.

Vi ønsker ikke, at marketing og salgsteknik skal have indflydelse på den behandling, vi tilbyder vores patienter. Dette betyder også, at vi normalt ikke udleverer gratis lægemiddelprøver, da dette er en ofte anvendt metode til at introducere ny dyr medicin.

 

.