Vaccinationer

Hvis du skal ud at rejse, kan du se herunder, hvordan du skal forholde dig og også se priserne på diverse vacciner.

Ved udlandsrejse kan vi give alle relevante vaccinationer forud for rejsen, rådgive om malariamedicin og om eventuelt nødapotek. Det er vigtigt, at du i god tid retter henvendelse til lægehuset, da der måske skal vaccineres flere gange med ugers interval.
Undersøg eventuelt selv vaccinationsbehov på Statens Seruminstitut, som vi opfatter som den mest troværdige danske informationskilde på dette område.

Rejsevaccination foregår primært torsdag eftermiddag og varetages her af 2 medicinstuderende med særlig interesse for rejsevaccinationer.

For at rådgive må vi have visse informationer forud for din rejse. Det er vigtigt for os at vide:

  1. Hvilken dato du har bestilt tid til vaccination hos os
  2. Rejsemål (land/flere lande – og ved store lande: hvilke områder af landet)
  3. Rejsens længde – og afrejsedato
  4. Rejsemåde (fx charter, erhvervsrejse, rygsækrejse, udstationering)
  5. Rejseadfærd (fx kontakt til dyr, tæt kontakt til lokalbefolkningen, seksuel kontakt til lokalbefolkningen)
  6. Antal voksne og børn (og NB! deres alder) der skal vaccineres
  7. Oplysning om evt. tidligere rejsevaccinationer
  8. Hvis du har spørgsmål, som du ønsker besvaret allerede inden konsultationen, kan du slutte af med det, og vi vil besvare din mail hurtigst muligt

Vi gør opmærksom på, at din mail ikke besvares, hvis du blot udfylder punkt 1-7. Du skal så bare komme til den aftalte konsultation.

Send venligst disse oplysninger gerne opsat punktvist til
vaccination@skoedstruplaegepraksis.dk

Vaccinationspriser

Vi bruger følgende takster 
Vaccinationskonsultationkr. 340
Vaccinationskonsultation til reduceret takst*kr. 170
Hepatitis A vaccine voksnekr. 300
Hepatitis A vaccine børnkr. 270
Hepatitis B vaccine (Engerix B) voksnekr. 260
Hepatitis B vaccine (Engerix B) børnkr. 175
Hepatitis A B vaccine (Twinrix) voksnekr. 450
Hepatitis A B vaccine (Ambirix) børnkr. 470
Gammaglobulin 2 mlkr. 210
Difteri-Tetanus vaccine kr. 100
Meningitis (A C) vaccine kr. 160
Meningitis (A C W Y) vaccinekr. 530
Gul feber vaccinekr. 260
Japansk Encephalitis vaccinekr. 890
Rabies vaccinekr. 620
Pneumokok vaccinekr. 230
Kolera oralvaccinekr. 410
Tyfus vaccinekr. 220
Tuberkulin prøvekr. 120

 

*Vaccinationskonsultation til reduceret takst anvendes, hvor flere personer rådgives i forbindelse med samme rejse, som takst for person 2, 3 etc. og til efterfølgende konsultationer i forbindelse med samme rejse.

Vær opmærksom på at sygeforsikringen Danmark yder 50% tilskud på alle vaccinationer uanset, hvilken gruppe du er medlem af.
Du skal selv indsende kvitteringen for dine omkostninger hos os til dem.

 

 

 

.